Om MeadowsHundeAvlshunde
Træning
Enetimer
SalgNyheder
Fotogalleri
BrevduerLinks
 
Portræt af Ole fra jagtbladet:
 
Springer spaniel, den største jagtspaniel
 
Racen har i to årtier haft en nærmest eksplosiv vækst. Springer spaniel eller springer, som den populært bare kaldes i jægerkredse, har aner fælles med cockeren. Helt op til 1914 blev de betragtet som en og samme race, og det var udelukkende vægten, der afgjorde, om en hund skulle registreres som springer eller cocker.
Springeren er en stødende jagthund, som skal ”søge under bøssen”. Det betyder, at den stort set aldrig må lægge sit søg længere fra føreren end femten til tyve meter. Selv om en rutineret hundefører normalt sagtens kan ”læse” sin springer og forudsige, at den snart rejser en fugl, så er en fasan altså meget hurtigt udenfor forsvarlig skudafstand, hvis hunden letter den ”spontant” på afstande længere end tyve meter. Springeren besidder en kolossal jagtlyst, og den arbejder energisk i alle terræntyper. Som cockeren går den ikke af vejen for selv det mest ugæstfrie terræn.
 
De første spaniels kommer til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, og i 1933 stiftes Spanielklubben af 1933. Imidlertid opsplittes racen i en udstillingslinie og en jagtlinie, og det medfører, at Klubben for F.T. Spaniels stiftes i 1994. Denne specialklub beskæftiger sig udelukkende med jagthunde.
 
Ole Vilhelm Jensen bor sammen med Annette på en overordentlig smukt beliggende ejendom i Nordsjælland. Såvel bygninger som et jordtilliggende på seksten tdr. land signalerer, at her bor nogle mennesker, som prioriter natur, jagt og ikke mindst jagthunde højt. Jorden er stort set en stor vildtremisse med dertil hørende vandhuller. Dog er der blevet plads til en stor kaningård, hvor Ole Vilhelm Jensens springer spaniels i et disciplineret søg under bøssen dels kan lære at finde og rejse de lynhurtige uldtotter, og dernæst i samme moment lære at vise prompte respekt for de flygtende kaniner.
 
Udover et gennemrestaureret stuehus består ejendommen af diverse tilbygninger, bl.a. en velindrettet hundegård med bokse (med gulvvarme) og god plads til fire hunde. Ligeledes er der et dueslag, som sikrer det nødvendige antal duer til Ole Vilhelm Jensens dueflusher.
 
Ole Vilhelm Jensen er vokset op med jagt, han fik jagttegn som sekstenårig, og han skød sine første fasaner over bedstefaderens gamle korthårede hønsehund.
 
I 1989 fik han egen hund. En jagtkammerat havde fået en springer spaniel i den såkaldte F.T.- udgave, og Ole Vilhelm Jensen blev med det samme klar over, at denne jagthundetype var som skabt til hans foretrukne jagtformer: Jagten alene eller med nogle få gode jagtkammerater, hvor der skydes fasaner over en veltrænet stødende hund og – ikke mindst – trækjagten på ænder og duer.
 - Jeg er nu i gang med at træne min springer nummer seks, en tæve på otte måneder, og jeg har haft stor glæde og gavn af alle mine hunde, fortæller Ole Vilhelm Jensen.
- En springer har en utrolig energi og udholdenhed. De er skabt til det korte søg under bøssen, og de arbejder villigt i alle terræntyper. I det hele taget er de særdeles alsidige, og med udpræget medfødte evner og lyst til at apportere fra både land og vand, fortsætter han.
 - Desuden er de nemme at dressere; jeg plejer at sige, at hvis du får en springerhvalp af god jagtafstamning, så er den næsten som en klump modellervoks, som du kan forme efter eget ønske, siger Ole Vilhelm Jensen. – Det kræver i første omgang, at du behandler den ordentligt, hvilket i praksis betyder, at du har god og positiv kontakt til den unge hund, at du forstår at rose den på de rette tidspunkter, og at den oplever, at du bliver glad, når den løser de opgaver, som du stiller den, tilføjer han. - Derudover er det naturligvis helt afgørende, at grunddressuren gennemføres konsekvent. Fra hvalpen er otte uger indlæres hjemkald i forbindelse med fodring, og de indledende øvelser til sit, stop og ”vente” lærer den unge hund ligeledes når foderet serveres. Desuden er hele min omgang med den unge hund præget af kærlig konsekvens: Det er altså mig der bestemmer, hvornår den hopper ud og ind af bilen, og det er mig, der bestemmer, hvornår vi går ud af døre og låger. En spaniel skal lære at vente, siger han med eftertryk. - Jeg lægger også stor vægt på, at den unge hund ikke bare får lov til ”at more sig på egen hånd”. Det betyder, at den ikke får lov til at jagte solsorter og andre småfugle som det passer den, og det betyder, at den som unghund i det hele taget ikke får lov til at færdes i naturen uden opsyn. Og så er det i øvrigt helt afgørende for hundens fremtid som kultiveret jagthund, at den ikke kommer med på jagt for tidligt. Jeg tager ikke mine hunde med på jagt, før de er halvanden til år gamle, og de første gange er det altid på jagter med få deltagere, hvor jeg er sikker på, at der blot skyde et enkelt eller nogle få stykker vildt, understreger Ole Vilhelm Jensen.  - Overholder du ovennævnte enkle regler i grunddressuren, er den egentlig jagtdressur en simpel opgave. At søge og jage er jo medfødte evner hos hunden. Men det er vigtigt at huske, at den konsekvente holdning til hundens opførsel skal praktiseres under alle forhold; også når den er på jagt, slutter han.
 
Ole Vilhelm Jensen er næstformand i Klubben for F.T. Spaniels, han er markprøvedommer, og han deltager gerne med sine hunde på markprøver, men han understreger, at jagten er det absolut centrale i hans liv med jagthunde. – Men markprøverne er en gode ledetråd for avlen af vore hunde, ikke mindst fordi prøverne for F.T. spaniels afvikles på ”rigtige” jagter, siger han. Og han tilføjer, at en hund naturligvis skal kunne bruges som både jagt- og prøvehund. - En springer er en aktivitetskrævende hund. Det handler nødvendigvis ikke om at cykle daglige lange ture med den; den mentale aktivitet er mindst ligeså vigtig som den fysiske. Det er min erfaring, at mine hunde efter to gange ti minutters træning, hvor de skal bruge ”næse og hoved” for at løse nogle opgaver, trætter dem væsentlig mere end en timelang cykeltur, sige Ole Vilhelm Jensen. Han understreger også, at en springer ubetinget er en jagthund, og han vil ikke anbefale mennesker, der ikke vil anvende den som sådan, til at anskaffe sig et eksemplar af denne jagtglade race.
 
Alle hans hunde går som nævnt ovenfor i velindrettede hundegårde. De er imidlertid alle dagligt også inde i stuehuset, men faktisk viser de ved ”sengetid” en adfærd, som fortæller, at de nu gerne vil ud i hundegården.
 
Ole Vilhelm Jensen betegner F.T. springeren som en mentalt og fysisk sund race. Målrettet avl med jagt for øje sikrer fysikken, og på prøverne er selv det mindste ”piv eller knurren” diskvalificerende, og det er i et vist omfang med til at sikre en stabil psyke hos racen. Mit besøg hos Ole Vilhelm Jensen slutter med, at jeg får en demonstration af, hvordan hans hunde kan arbejde i kaningården. Gården er beplantet med små tætte graner, og desuden udgør bunker af fældede graner tætte skjul for kaninerne. Endelig er der naturligvis rør og gange, som gårdens beboere lynhurtigt kan søge tilflugt i.
 
En tæve på fire år slippes i kaningården. Den anlægger omgående et energisk og velskolet søg i god kontakt til føreren. Én for én prikkes kaninerne ud, hele hundens attitude udstråler jagtlyst, men hver eneste gang en uldtot springer, viser springeren prompte respekt. Jeg har nok engang oplevet en veldresseret hund, som det må være en fryd at jager over.
 
Af Harris Jensen, 2009.